Lokaler og andre faciliteter

 

Lokaler

Frivilligcenter Silkeborg råder over 6 mødelokaler, der frit kan anvendes af husets medlemsforeninger til f.eks. møder, foredrag, kurser eller andre arrangementer. Booking af lokalerne sker gennem henvendelse til husets kontor. Har en forening behov for at anvende lokalerne uden for husets almindelige åbningstid, kan der mod betaling af depositum udleveres egen nøgle.

 

Fordeling af mødelokaler foretages altid af kontoret. Der tages så vidt muligt hensyn til ønsker om at få tildelt et bestemt lokale, men af hensyn til optimal udnyttelse af mødelokalerne vil den endelige fordeling afhænge af antallet af mødedeltagere og andre objektive kriterier.

  

Køkkenfaciliteter

Køkkenet står til rådighed for alle husets brugere. Der er adgang til kaffemaskine, elkedel, komfur, ovn/mikrobølgeovn, opvaskemaskine, mv. Service, bestik og div. køkkengrej findes i de afmærkede skuffer og skabe og kan frit anvendes af alle. Forplejning (herunder kaffe/te) medbringes af de enkelte brugere og kan tilberedes i køkkenet. Det er en forudsætning for brug af køkkenet, at man til enhver tid selv rydder op og holder orden.

 

Kopiering
 

Medlemsforeninger i Frivilligcenter Silkeborg  kan benytte husets kopimaskine. Kopimaskinen kan kopiere i både sort/hvid og farve, og den har en række avancerede funktioner til brug ved f.eks. produktion af foldere, tryksager, mv. Der kan oprettes en kopikonto for den enkelte bruger/forening, hvor man på forhånd betaler for et antal kopier, eller man kan få adgang til kopimaskinen ved henvendelse til kontoret. En sort/hvid kopi koster 1 kr. og en farvekopi 2 kr.

 

Adgang til PC/Internet og printer
 

Husets medlemsforeninger har mulighed for at anvende PC/Internet og printer efter nærmere aftale med kontoret.

 

Andre faciliteter

I forbindelse med anvendelse af lokalerne i Frivilligcenter Silkeborg  kan man efter nærmere aftale låne en overheadprojektor, lige som der er mulighed for at booke et lokale med stor whiteboard tavle til brug ved f.eks. kurser og lignende aktiviteter.

 

Har man brug for praktisk hjælp til anvendelse af kopimaskine, produktion af tryksager eller lignende, står husets personale gerne til rådighed med råd og vejledning.


 

> Udskriv  
Frivilligcenter Silkeborg . Østergade 9, 1.sal . 8600 Silkeborg . Tlf: 86 82 00 98 . frivilligcentersilkeborg@gmail.com
Åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 11.00-14.00 samt efter aftale.